Fragt kun 29 kr. / Fri fragt på alle ordrer over 399 kr.

news

En god start på amningen

Julie -Mammawear

Få en god start på amningen

For at få amningen til at lykkes med sit første barn, er det vigtigt man på forhånd er indstillet på at det ikke altid er lige til. Men med forberedelse, og lidt gode råd i baghånden, kan du gøre din amme start lidt lettere.

På sygehuset

Det er meget vigtigt, at du får hud mod hud kontakt til dit barn de første timer, og giver ro til at I kan lære hinanden at kende. Læg dit barn til så snart du kan komme til det.

Sørg for at bruge personalet alt det du kan i starten. De er der for jeres skyld, og de er eksperterne! Sørg for at de hjælper dig med at finde en komfortabel og korrekt ammestilling, og tjekker at barnet sutter rigtigt når du lægger det til. Hvis du fra start får den rigtige teknik på plads, vil resten forløbe meget nemmere. Men hvis du til gengæld lader dit barn sutte forkert, vil du efter nogle dage få problemer med såre og i værste fald helt itu revne brystvorter. Når man er lidt øm og stiv i kroppen efter fødselen, er det altså helt okay at spørge om hjælp til at få dit barn lagt rigtigt til. Det kan også være en fordel, at du får lært at amme liggende ned også, da det er at foretrække for mange når man ammer om natten.

Sørg for at aftale på forhånd, om det måske skal være din kæreste som ringer til bedsteforældre og fortæller om den store nyhed, så du kan have helt fokus kun på dig og den lille ny.

Når du kommer hjem

Sørg for ro! Det er okay at der kommer gæster, man vil naturligvis vise frem det kæreste man har til familien, men husk at det her nu, er jeres egen tid. Så hold besøg på 1-2 timer, evt. få din kæreste til at være forberedt på han skal bede besøgende gå. De første par dage skal du lægge barnet til ofte, for at få gang i mælkeproduktionen. Det er ikke altid lige let at sidde og bakse med amningen, og på samme tid skal være social med tante Olga. Og bare rolig, efter nogle uger så kører det hele for dig, og du kan se frem til at kunne amme alle steder til hver en tid!

Du skal serviceres :-) Man bliver ufattelig tørstig af at amme, og du bruger maaange timer i sofaen i starten. Fortæl din kæreste, at amningen er et valg I begge to skal tage, og han skal støtte dig igennem starten, som kan være svær. At få serveret lidt koldt at drikke, lidt frugt eller kiks, gør at du også får en hyggelig og komfortabel ammestund. Det kan også være rart med en mand som kommer med ekstra puder, eller et tæppe, og holder dig med selskab i starten hvor det kan tage meget tid. Husk også at involvere din mand. Han kan ikke amme, og give det jeres baby har aller mest brug for lige i det øjeblik. Men han kan måske være den der skifter ble efter hver amning, eller får lov til at give de første bad, så han kan få sin tid med babyen.

Husk i øvrigt, varme sokker, en en behagelig amme bh, og efter de første dages meget vigtige hud mod hud kontakt, evt også en ammetop eller bluse, så du ikke behøver blotte maven hver gang du skal amme.

Brug din sundhedsplejerske hvis du er i tvivl om noget med amningen, eller kontakt en af de mange frivillige ammerådgivere der er i landet. Og gør det hellere lidt for tidligt, end lidt for sent! De første par ugers fulde fokus på amningen, vil være det hele værd resten af din barsel.

amme bh fra Anita- køb hos Mammawear

Sørg for behageligt tøj og en god amme bh i starten, for at gøre den første tid med baby ekstra komfortabel. Se alle vores amme bh'er her: amme bh


Ældre indlæg Nyere indlæg


Skriv en kommentar